”Hildegard-portativet”
Om portativet:
Portativet, som Mie Korp Sloth
spiller på, er bygget og levereret i år 2000 af Orgelbygger Carsten Lund
og Jerome Weijers, og er kaldet ”Hildegard-portativet”. Det er nummer to i
rækken af danskbyggede portativer efter ”Landini-portativet” som var et
bestillingsværk i anledning af kulturbyåret 1996 i København.
”Landini-portativet” er orgelbyggerens private eje, men er nu venligst
udlånt til Musikhistorisk Museum, så alle kan få glæde af at se og evt.
høre det smukke instrument.
Inspiration
til rekonstruktionen:
Begge instrumenter, som iøvrigt er
meget lig hinanden, er bygget som en rekonstruktion, der er stærkt
inspireret af to billeder fra middelalderen, malet af Hans Memling. Det
ene viser Kristus omgivet af syngende engle og musicerende engle, hvoraf
én spiller portativ.
Billedet er udført til et kloster i
Kastilien, men befinder sig nu på Koninklijk Museum voor Schone Kunsten,
Antwerpen. Det andet maleri er den berømte Sct. Johannes-altertavle i
Sint-Janshospitaal, Brügge. Det er måske den samme pige og det samme
portativ, der har stået model. Instrumenterne på de to billeder afviger
dog noget fra hinanden, selvom de i øvrigt er minutiøst gengivet i mindste
detalje. På begge malerier ser man to piberækker med samme højde, hvilket
kunne forlede én til at tro, at der er tale om to stemmer. Men
tangenttallet passer bedre til én stemme, og de to rækkers sammenfaldende
højde skyldes sikkert, at den ene er bygget med kortere pibefødder.
Fakta:
Portativets ydre mål er: højde 730
mm, bredde 380 mm, dybde 200 mm og dybde incl. Åben bælg 480 mm. Vægt: 7
kg. Huset er bygget i italiensk cypres, der er overfladebehandlet med
voks. Bælgen er ligeledes i cypres, monteret med gedeskind. Vindlade og
tangentbord er sammenbygget i ét stykke pæretræ med udstemte kancellerum
og trakturstyrehuller. Trakturmekanikken består af træstikkere, som
foroven har monteret rektangulære tangentknapper i ibentræ og buksbom og
forneden står direkte på toneventilen. Stikkerne er derudover forsynet med
styrestifter og lædermøtrikker, der holder tangenter og ventiler på plads.
Omfang
og tryk:
Instrumentet har fået omfanget d’,e’
til e´´´ = 26 toner. Piberne er i principalform og bygget i 95 % tin.
Godstykkelsen er lille for at nedbringe vægten. De koniske pibefødders
højde er kun 80 mm. Viddemensuren er snæver i bas og vid i diskant: d’ =
31 mm, c´´ = 25 mm og c´´´ = 19 mm. Vindtrykket er ekstremt lavt: 36 mm
vandsøjle. Det lave vindtryk er valgt for at gøre det nemt at bruge den
håndbetjente bælg. Bælgen rummer 13 liter luft, der rækker til ca. 20
sekunders spil pr. bælgføring (afhængig af hvor mange toner, der spilles
og hvilket repertoire, der anvendes…)
Temperering:
Portativet er tempereret i ”Agricola-stemning”,
en modificeret Pythagoras-temperatur, opkaldt efter Martin Agricola, som
har beskrevet den i ”Rudimenta musices”, Wittenberg 1539. Denne stemning
tilgodeser kvintintervaller på bekostning af tertserne. Den store stygge
ulvekvint hyler mellem h og fis, men en ufarlig ulveunge leger mellem dis
og b. De rene intervaller er: 10 kvinter, 4 store tertser: d-fis, e-gis,
a-cis og h-dis samt tre små tertser: cis-e, tis-a og gis-h.
Om
betjeningen af instrumentet:
Musikeren skal sidde eller stå med
instrumentet hvilende på venstre lår og den høje gavl støttet mod
tindingen. Bælgen betjenes med venstre hånd, og tangenterne trakteres med
den højre. Højre arm og hånd holdes så vidt muligt vinkelret på
klaviaturet for at opnå den mest bekvemme spillestilling. Bælgen skal
belastes med et præcist tryk for at intonation og stemning holdes. Ligesom
en sanger mærker sig, hvor han/hun skal trække vejret i en given sats,
skal organisten også tage hensyn til instrumentets særlige
”bælg-vejrtrækning”. Man kan ligeledes, som en sanger, lave små crescendi
og diminuendi samt vibrato.
MKS/Carsten
Lund.
